Newfoundlandshunden har sin oprindelse på den canadiske ø Newfoundland, hvor den blev udviklet som arbejdshund for fiskere og søfolk. Racen trak fiskenet ind, apporterede genstande fra vandet, bar læs og er mest kendt for at redde mennesker fra drukning.

Redningsinstinktet er legendarisk, og racen er bygget til vand: svømmehud mellem tæerne, en kraftig hale, der fungerer som ror, og en tæt, vandafvisende dobbeltpels, der tåler koldt vand. Den karakteristiske størrelse og ro gjorde den også til en pålidelig træk- og lasthund på land.

Racen kom til Europa i 1700-tallet og blev hurtigt populær blandt adel og kunstnere. Lord Byron skrev et berømt gravdigt til sin newfoundlandshund, og racen har haft entusiaster blandt kunstnere og adel i hele Europa. En særlig sort-hvid variant, Landseer, er opkaldt efter maleren Edwin Landseer, der ofte afbildede racen.

I dag er newfoundlandshunden først og fremmest en familiehund, men de naturlige evner lever videre i organiseret vandredning, som stadig praktiseres i newfoundlandsmiljøet.

Newfoundlandshunden er kendt for et usædvanligt mildt, tålmodigt og stabilt temperament. Racen har fået tilnavnet barnepigen blandt hunde på grund af sin naturlige omsorg og forsigtighed omkring børn, men i betragtning af størrelsen skal samspil mellem hund og små børn altid være under opsyn.

Newfies er rolige og værdige, sjældent aggressive eller nervøse. De knytter stærke bånd til hele familien og trives dårligt med at være meget alene; det er en hund, der vil være, hvor du er. Racen har et naturligt, mildt beskytterinstinkt, især nær vand, hvor den instinktivt kan forsøge at redde mennesker, den opfatter som truet.

Over for fremmede og andre dyr er racen for det meste venlig og afslappet, men den kan være reserveret i nye situationer. Det rolige, forudsigelige gemyt gør newfoundlandshunden velegnet som terapihund.

Vær opmærksom på, at en så stor, social hund har brug for tidlig tilvænning til at være alene, og at det milde temperament ikke betyder, at opdragelse kan springes over: en uopdragen kæmpe bliver hurtigt uhåndterlig.

Newfoundlandshunden har et moderat aktivitetsbehov. Den er ikke hyperaktiv, men har brug for daglig, jævn motion for at holde vægten nede og muskulaturen ved lige, hvilket er ekstra vigtigt for en så tung race.

Gode aktiviteter:

• Daglige ture: 30–60 minutter i roligt til moderat tempo
• Svømning: den allerbedste aktivitet for racen, skånsom mod led og helt i racens natur
• Vandredning: organiseret aktivitet, der udnytter de medfødte evner
• Trækaktiviteter: racen kan lide at trække vogn eller slæde i moderat omfang
• Rolig leg og korte apporteringspas

To hensyn er særligt vigtige. For det første varme: den tykke dobbeltpels gør, at newfies tåler varmt vejr dårligt, så læg aktivitet til de kølige timer om sommeren, og sørg altid for skygge og vand. For det andet vækst: hvalpe og unghunde skal skånes for hård belastning, spring og lange ture, indtil skelettet er færdigudviklet (omkring 18–24 måneder). For meget, for tidligt giver øget risiko for varige ledproblemer hos en race, der i forvejen bærer meget vægt.

Newfoundlandshunden har kortere levetid end mange racer, normalt 8–10 år, hvilket hænger sammen med størrelsen. Kendskab til de mest almindelige tilstande hjælper dig med at vælge hvalp og passe hunden.

Vigtige arvelige og størrelsesrelaterede tilstande:

• Hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD): almindelig hos store racer, røntgen af avlsdyr er påkrævet eller anbefalet
• Subaortastenose (SAS): medfødt hjertefejl, hjerteundersøgelse af avlsdyr anbefales
• Cystinuri: arvelig tilstand, der giver nyre- og blæresten, gentest findes for hanner
• Korsbåndsruptur: forekommer på grund af høj vægt og belastning
• Oppustet mave (GDV): akut og livstruende hos store, dybtbyggede racer, lær symptomerne, og del gerne måltiderne op i flere mindre

Dansk Kennel Klub anbefaler HD- og AD-røntgen og hjerteundersøgelse af avlsdyr. Vælg en opdrætter, der dokumenterer alle sundhedstest for begge forældre. Det vigtigste, du selv kan gøre for sundheden, er at holde hunden slank, da overvægt forværrer både led- og hjerteproblemer betydeligt.

Newfoundlandshundens tykke dobbeltpels giver fremragende beskyttelse mod kulde og vand, men kræver betydelig pleje. Den vandafvisende yderpels og den tætte underuld fælder meget, og ekstra kraftigt to gange om året.

Plejerutine:

• Børstning: mindst 2–3 gange om ugen, og dagligt i fældningsperioderne
• Bad: hver 4.–8. uge, grundig tørring helt ind til huden er afgørende for at undgå hudproblemer
• Ører: tjek og rens ugentligt, hængeører er udsat for infektion, især hos en hund, der bader meget
• Kløer: klippes jævnligt
• Savl: racen savler en del, så hav håndklæder tilgængelige, især efter måltid og drikke

Klip ikke pelsen kort. Den isolerer mod både kulde og varme og beskytter huden mod sol, og klipning kan ødelægge denne funktion. Vil du hjælpe hunden i varmen, er skygge, bad og kølige timer den rigtige vej. Og forbered dig på pels i hjemmet: med en newfie er en god støvsuger en fornuftig investering.

Newfoundlandshunden er intelligent, samarbejdsvillig og vil gerne glæde ejeren. Med positive metoder er den relativt enkel at træne, men netop størrelsen gør tidlig og konsekvent oplæring helt afgørende.

Begynd træning og socialisering fra første dag. En hvalp på 10 kg bliver hurtigt en hund på 60+ kg, og uvaner er langt sværere at rette hos en voksen kæmpe end hos en hvalp.

Vigtige træningsfokusser:

• Snoretræning: førsteprioritet, en voksen newfie, der trækker, er meget svær at holde
• Grundlæggende lydighed: pålidelig sit, dæk, bliv og indkaldelse
• Rolig hilsen: lær hunden at holde alle fire poter på jorden (60 kg, der springer op, er en risiko)
• Socialisering: bred, positiv eksponering, ekstra vigtig for en så stor hund
• Vandtræning: introducer vand tidligt og positivt, de fleste newfies tager til det naturligt

Hold træningen kort, tydelig og hyggelig. Racen er følsom og reagerer dårligt på hård hånd. Ro, tålmodighed og belønning giver det bedste resultat.

En newfoundlandshund-hvalp fra en opdrætter, der sundhedstester avlsdyrene, koster normalt mellem 20 000 og 35 000 kroner. Prisen varierer med opdrætterens erfaring, sundhedstest og stamtavle.

Vær opmærksom på, at købsprisen er en lille del af totalen for denne race. De løbende omkostninger skalerer med størrelsen:

• Foder: 8 000–14 000 kr (stor race med højt foderbehov)
• Forsikring: 5 000–10 000 kr (højere præmie for stor race)
• Dyrlæge (rutine): 3 000–6 000 kr, og mere ved behandling, da doseringen følger vægten
• Pleje og udstyr: 3 000–6 000 kr (store senge, børster, eventuelt hundefrisør)
• Transport: du har brug for en stor bil med god plads

Newfoundlandshunden er en dyr race at holde, og det bør være en bevidst beslutning, før du anskaffer en. Vælg en opdrætter, der dokumenterer sundhedstestresultaterne for begge forældre. På Pond finder du opdrættere af newfoundlandshund.

Newfoundlandshunden passer til rolige, tålmodige ejere, der ønsker en stor og hengiven familiehund, og som har plads og økonomi til en kæmpe.

Newfoundlandshunden passer godt til dig, der:

• Har god plads både inde og ude
• Ønsker en rolig, tålmodig og børnevenlig hund (med voksent opsyn omkring små børn)
• Kan lide vand og friluftsliv, især svømning
• Har tid til regelmæssig pelspleje og kan håndtere fældning og lidt savl
• Har budget til de betydelige omkostninger, en stor race fører med sig

Overvej en anden race, hvis du:

• Bor i en lille lejlighed uden adgang til udeareal
• Ikke tåler pels og savl i hjemmet
• Ønsker en energisk træningskammerat til højt tempo
• Bor i et varmt klima uden mulighed for køling
• Ikke er forberedt på kort levetid og høje omkostninger

Får racen det, den har brug for, giver den til gengæld noget, få andre racer matcher: en mild, trofast og dybt familieorienteret følgesvend.

En newfoundlandshund-hvalp fra en opdrætter, der sundhedstester avlsdyrene, koster normalt mellem 20 000 og 35 000 kr.

Ja, newfoundlandshunden er en af de bedste familieracer, der findes. Den er kendt for sit ekstremt milde, tålmodige temperament og naturlige forsigtighed med børn.

Newfoundlandshunden vejer normalt 50–70 kg med en skulderhøjde på 63–74 cm. Hanner er som regel større end tæver.

Ja, newfoundlandshunden fælder kraftigt, især under de to årlige fældningsperioder. Regelmæssig børstning og en god støvsuger er nødvendig.

Newfoundlandshunden lever normalt 8–10 år. Rigtig fodring, motion og sundhedsopfølgning kan bidrage til et langt og godt hundeliv.

Ja, newfoundlandshunden savler en del, især omkring måltider og i varmt vejr. Hav altid håndklæder tilgængelige.

Ja, newfoundlandshunden er en af de bedste svømmere blandt alle hunderacer. Racen har svømmehud mellem tæerne og en kraftig hale, der fungerer som ror.

Nej, newfoundlandshunden tåler varme dårligt på grund af den tykke dobbeltpels. Sørg for skygge, frisk vand, og undgå hård aktivitet i varmt vejr.