Trods navnet stammer australian shepherd fra USA, ikke Australien. Racen blev udviklet i det vestlige USA i 1800-tallet, hvor baskiske hyrder, der havde været i Australien, tog hyrdehunde med sig. Amerikanske ranchejere krydsede disse med lokale arbejdshunde og skabte en alsidig hyrdehund tilpasset det barske terræn i veststaterne, fra Californiens varme dale til Rocky Mountains snedækkede bjerge. Racen blev hurtigt uundværlig på rancher og blev populær gennem rodeoer og westernfilm, hvor Jay Sisler og hans aussies optrådte på nationalt TV.

American Kennel Club anerkendte racen i 1993, og FCI fulgte efter i 2007. Racen tilhører FCI-gruppe 1 (hyrdehunde). I Danmark er australian shepherd vokset kraftigt i popularitet de seneste 15 år, drevet af miljøet omkring hundesport. Raceklubben arbejder aktivt med sundhedsprogrammer, mentaltest og avlsanbefalinger, og australian shepherd er i dag en af de mere populære brugshunderacer, med et stort antal hvalpe registreret hos Dansk Kennel Klub (DKK) hvert år.

Australian shepherd er intelligent, energisk og intenst fokuseret. Racen knytter sig meget stærkt til ejeren og kan være en velcrohund, der følger dig overalt. Aussien er loyal, samarbejdsvillig og har en enestående evne til at læse menneskers kropssprog og hensigter, en egenskab, der stammer fra generationer af hyrdearbejde, hvor hunden måtte tolke subtile signaler fra hyrden.

Racen har et stærkt hyrdeinstinkt, der kan rettes mod børn, biler, cyklister eller andre dyr, hvis det ikke kanaliseres rigtigt gennem træning og aktiviteter. Australian shepherd er ofte reserveret over for fremmede, men varm og legesyg med sine egne. Mange aussies har et stærkt vagtinstinkt og gør gerne opmærksom med gøen.

De trives bedst med en forudsigelig hverdag og en ejer, der forstår racens behov for arbejde og stimulering. Understimulerede aussies kan udvikle adfærdsproblemer som overdreven gøen, vogtning af børn, destruktivitet eller tvangspræget adfærd. Racen har høj følsomhed og stresser let i kaotiske miljøer. En rolig, struktureret hverdag med tydelige rammer og meningsfulde opgaver giver en harmonisk aussie.

Australian shepherd er en af de mest aktive hunderacer og har brug for mindst 2 timers daglig motion og mental stimulering, helst mere. Racen udmærker sig i agility, lydighed, hyrdearbejde, flyball, frisbee og søgetræning, og mange danske aussie-ejere dyrker aktivt en eller flere af disse sportsgrene.

Kun fysisk motion er ikke nok. Aussien har brug for opgaver at løse, og mentale udfordringer er lige så udmattende som fysisk træning. Nosework, tricktræning, problemløsningslegetøj og sporing er gode supplementer til den fysiske aktivitet. En australian shepherd, der kun får ture uden mental stimulering, bliver hurtigt frustreret og finder sine egne projekter, som regel noget, du ikke ønsker.

Racen er meget udholdende og kan deltage i lange bjergvandringer, løbeture og cykelture. Vær opmærksom på, at hvalpe har brug for tilpasset aktivitet for at skåne led og skelet under opvæksten, undgå hårde underlag og lange pas, før hunden er færdigudvokset (cirka 14–18 måneder). En almindelig fælde er at opbygge for meget kondition hos unge hunde, så aktivitetsbehovet bare eskalerer. Balancér aktivitet med hviletræning fra tidlig alder.

Australian shepherd er generelt en sund race med god levetid, men nogle arvelige tilstande er vigtige at kende til, før du vælger hvalp.

De mest almindelige er øjensygdomme: Collie Eye Anomaly (CEA), progressiv retinal atrofi (PRA) og katarakt. Hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD) forekommer, og epilepsi kan ramme racen.

MDR1-genmutationen er særligt vigtig for aussien: den gør nogle hunde overfølsomme over for almindelige lægemidler (blandt andet visse ormekure og bedøvelsesmidler), og status bør være kendt, før hunden behandles. En simpel DNA-test afklarer dette.

Merle-til-merle-avl (double merle) giver alvorlige syns- og høreskader og undgås i al ansvarlig avl. Får du tilbudt en hvalp fra to merle-forældre, er det et rødt flag.

Anbefalede sundhedstest for avlsdyr (i tråd med raceklubbens anbefalinger): DNA-test for CEA, PRA, MDR1 og HSF4 (katarakt), samt HD-røntgen og øjenlysning. Forventet levealder er 12–15 år. Vælg en opdrætter, der dokumenterer testresultaterne for begge forældre.

Australian shepherd har en halvlang dobbeltpels med underuld, der varierer i tykkelse med klimaet. Pelsen har brug for børstning 2–3 gange om ugen for at undgå filtring, især bag ørerne, på brystet og bag lårene.

Under fældningsperioderne forår og efterår fælder racen meget, og da kan daglig børstning være nødvendig for at holde løse hår væk fra hjemmet. En god underuldsrive gør arbejdet lettere.

Klip ikke pelsen kort. Dobbeltpelsen isolerer mod både varme og kulde og fungerer som en naturlig temperaturregulering, klippes den ned, kan den vokse ujævnt tilbage og miste denne effekt. Trim hellere pels omkring poter og ører efter behov.

Ellers er plejen enkel: tjek og rens ørerne ugentligt, hold kløerne korte, og børst tænderne jævnligt. Tjek poterne for skader og is- eller sneklumper efter ture om vinteren.

Racen findes i fire hovedfarver: black, red, blue merle og red merle, ofte med hvide og kobberfarvede aftegn. Farven påvirker ikke plejebehovet.

Australian shepherd er en drøm at træne for den, der kan lide hundesport. Racen lærer utroligt hurtigt, er meget motiveret af leg, ros og godbidder, og trives med stadig nye udfordringer.

Netop fordi den lærer så hurtigt, lærer den også uvaner hurtigt. Vær bevidst om, hvad du belønner, og hold træningen positiv og varieret. Korte, meningsfulde pas slår lange, gentagne.

De vigtigste træningsfokusser:

• Tidlig socialisering, racen kan have en tendens til skyhed, så giv hvalpen mange trygge, gode oplevelser
• Impulskontrol og ro, lær aussien at slappe af lige så godt som at arbejde (hviletræning er undervurderet)
• Kanalisering af hyrdeinstinktet, så det ikke rettes mod børn, cykler eller biler
• Pålidelig indkaldelse og kontakt

Australian shepherd passer dårligt til nybegyndere, der ikke vil lægge tid i træning. For den, der kan lide at træne hund, er den derimod en af de mest givende samarbejdspartnere, du kan få.

En australian shepherd-hvalp fra en opdrætter, der sundhedstester avlshundene, koster normalt 18 000–28 000 kroner. Prisen varierer med, hvilke sundhedstest der er lavet (DNA-test for CEA, PRA, MDR1 og HSF4, HD-røntgen og øjenlysning), stamtavle og farvevariant.

Det er værd at betale for dokumenteret sundhedstest. Aussien har flere arvelige tilstande, som gode test fanger, og en billig hvalp uden papirer kan blive dyr i form af sundhedsproblemer senere.

Løbende årlige omkostninger til foder, forsikring og dyrlæge ligger typisk på 12 000–20 000 kroner. Derudover bør du budgettere med aktivitet: træningskurser, agility eller anden hundesport er næsten en forudsætning for, at racen trives, regn det som en fast del af omkostningen, ikke et ekstra.

Husk også engangsomkostninger til godt udstyr og en tryg, sikret have, hvis du ikke allerede har det.

Australian shepherd passer til aktive mennesker, der ønsker at dyrke hundesport eller anden organiseret aktivitet sammen med hunden. Racen trives med en ejer, der sætter tid af til daglig træning og mental stimulering, og som synes, det er sjovt at arbejde med hund.

Australian shepherd passer godt til dig, der:

• Er meget aktiv og vil have en træningspartner til agility, lydighed, hyrdearbejde eller lange ture
• Har tid til daglig mental og fysisk stimulering
• Ønsker en lærenem, tæt tilknyttet hund
• Kan tilbyde forudsigelighed og tydelige rammer

Australian shepherd passer mindre godt til dig, der:

• Ønsker en rolig selskabshund
• Er meget væk fra hjemmet
• Ikke har tid eller lyst til daglig træning og aktivitet
• Er helt ny hundeejer uden støtte

Racen kræver meget, både fysisk og mentalt, og en understimuleret aussie kan udvikle adfærdsproblemer som overdreven gøen, vogtning af børn eller destruktivitet. Har du tid og engagement, får du til gengæld en af de mest alsidige og hengivne hunde, der findes.

En hvalp fra en opdrætter, der sundhedstester avlshundene, koster normalt 18 000–28 000 kroner. Tjek, at opdrætteren dokumenterer DNA-test for CEA, PRA, MDR1 og HSF4, samt HD-røntgen og øjenlysning.

Aussien kan fungere i en aktiv familie, men racen er ikke den typiske sofahyggelige familiehund. Hyrdeinstinktet kan rettes mod børn, der løber, og racen har brug for meget stimulering. Familier, der dyrker hundesport eller er meget ude i naturen, kan have stor glæde af racen.

Mindst 2 timer dagligt, gerne mere. Aussien har ikke kun brug for fysisk motion, men lige så meget mental udfordring. Agility, lydighed, hyrdearbejde, søgetræning og frisbee er gode aktiviteter. Kun lange ture er ikke nok.

Moderat til meget. Racen har dobbeltpels, der fælder jævnt og ekstra i fældningsperioderne. Regelmæssig børstning (2–3 gange om ugen) holder pelsen i god stand. Aussien skal ikke klippes kort.

De mest almindelige er øjensygdomme (CEA, PRA, katarakt), hofteledsdysplasi (HD), epilepsi og MDR1-medicinsk følsomhed. Double merle-avl giver alvorlige problemer og er uansvarlig. DNA-testning af avlshunde reducerer risikoen.

Ja, racen er meget intelligent og lærer hurtigt. Men de har brug for en ejer, der kan håndtere intensiteten, aussies kan blive overstimulerede. Varieret, positiv træning med meget leg fungerer bedst. Racen udmærker sig i de fleste hundesportsgrene.

Det frarådes. Aussien er en aktiv race, der har brug for meget plads og daglig motion. Selv med lange ture mistrives de fleste aussies i lejlighed. Racen trives bedst med have og nærhed til naturområder.

Forventet levealder er 12–15 år, hvilket gør aussien til en langtlevende race. God ernæring, nok mental og fysisk stimulering, samt valg af opdrætter, der sundhedstester avlshundene, bidrager til et langt og aktivt liv.