Hvor længe er en hund drægtig?

At vente hvalpe er en spændende og krævende tid – både for tæven og ejeren. Viden om, hvad der sker uge for uge, gør dig bedre forberedt, reducerer stress og øger chancen for et trygt forløb. Her får du en grundig guide til hele drægtighetsperioden.

Hvor længe er hunden drægtig?

Den gennemsnitlige drægtighed hos hund er ca. 63 dage (ni uger) regnet fra ægløsning. Normal variation ligger mellem 58 og 68 dage. Variationen skyldes, at tidspunktet for parring og faktisk befrugtning ikke altid falder sammen – sædceller kan leve op til fem dage i tævens livmoder.

Hvis drægtigheden overstiger 70 dage uden tegn på fødsel, bør du kontakte dyrlægen omgående. Det kan tyde på problemer, der kræver medicinsk indgreb.

Tidlige tegn på, at hunden er drægtig

De første uger giver ofte få synlige tegn. Nogle tæver viser nedsat appetit, sløjhed eller ændret adfærd allerede i uge 2–3. Andre får ingen mærkbare symptomer, før maven begynder at vokse.

Den sikreste måde at bekræfte drægtighed på er ultralyd hos dyrlægen, som kan foretages fra dag 25–28. Ultralyd viser, om tæven er drægtig, og giver et estimat på antallet af hvalpe. Røntgen fra dag 45 giver et mere præcist antal, fordi skeletterne på det tidspunkt er synlige.

Andre tegn, du kan holde øje med, er hævede brystvorter (fra uge 3–4), øget søvn, adfærdsændringer som øget klæng eller tilbagetrækning, og efterhånden en tydeligt voksende mave.

Udvikling uge for uge

Uge 1–2: Befrugtning og celledelning

Efter parring vandrer de befrugtede æg mod livmoderen. Celledelning foregår, men embryoerne er endnu ikke fæstnet i livmodervæggen. Tæven viser normalt ingen ydre tegn. Fortsæt som vanligt med foder og motion, men undgå unormalt hård træning.

Uge 3–4: Implantation og tidlig udvikling

Embryoerne fæstner sig i livmodervæggen omkring dag 16–20. Fra uge 3 begynder organudviklingen. Nogle tæver får "morgenkvalme" med nedsat appetit eller opkastning – dette er normalt og går som regel over efter et par dage. Brysterne kan begynde at hæve. Ultralyd kan bekræfte drægtighed fra dag 25.

Uge 5–6: Hurtig vækst

Fostrene udvikler tæer, kløer og knurhår. Maven begynder at vokse mærkbart, og tæven tager på i vægt. Appetitten øges ofte betydeligt. Nu bør du gradvis skifte til et foder med højere energiindhold – hvalpefoder er et godt valg, fordi det er energitæt og næringsrigt.

Uge 7–8: Hvalpene forbereder sig

Hvalpenes pels udvikles og skeletterne hærdes. Du kan ofte mærke bevægelser, når du lægger hånden på maven. Yveret vokser og mælkeproduktionen forberedes. Tæven kan begynde at "rede" – grave i tæpper, søge rolige steder. Røntgen omkring dag 45–50 giver en præcis optælling af hvalpe.

Giv flere små måltider i stedet for færre store, da maven får mindre plads. Reducer hård træning, men fortsæt med rolige ture.

Uge 9: Fødslen nærmer sig

Hvalpene er færdigudviklede og klar til at blive født. Tæven kan blive urolig, miste appetitten, søge isolation og begynde at grave intenst. Mælk kan begynde at sive fra yveret. Kroppstemperaturen falder som regel med 1–1,5 °C ca. 12–24 timer, inden fødslen begynder – normal temperatur er omkring 38,5 °C, så et fald til 37–37,5 °C er et tydeligt tegn.

Hvor mange hvalpe får en hund?

Kuldstørrelsen varierer meget mellem racer. Små racer som chihuahua og yorkshire terrier får typisk 1–4 hvalpe, mens mellemstore racer som cocker spaniel ofte får 4–7. Store racer som labrador og golden retriever får gerne 6–10 hvalpe, og meget store racer som irsk ulvehund kan få op mod 12 eller flere.

Førstegangsfødende tæver har ofte lidt mindre kuld. Moderens alder, helbred og genetik påvirker også kuldstørrelsen. Røntgen i uge 7–8 giver det mest præcise estimat på antallet.

Fodring under drægtigheden

De første fire uger har tæven normalt ikke brug for ekstra foder – fostrene er små, og kaloribehovet er stort set det samme som før drægtigheden. Fra uge 5 øges behovet gradvist. En tommelfingerregel er, at fodermængden bør øges med ca. 10–15 % pr. uge fra uge 5, så tæven spiser omkring 50 % mere end normalt ved fødslen.

Skift til et kvalitetshvalpefoder fra uge 5–6. Hvalpefoder har højere energitæthed, mere protein og den rette balance af calcium og fosfor – vigtigt for fosterudviklingen. Fra uge 7 bør du fordele maden på 3–4 små måltider om dagen, da den voksende livmoder giver maven mindre plads.

Undgå kalciumtilskud under drægtigheden, medmindre dyrlægen anbefaler det – for meget calcium kan forstyrre kroppens egen calciumregulering og øge risikoen for mælkefeber (eclampsia) efter fødslen. Sørg for, at tæven altid har adgang til frisk vand.

Forberedelser til fødslen

Forberedelserne bør starte senest i uge 7. Opstil en hvalpekasse på et roligt, varmt sted i huset – helst et sted, hvor tæven allerede føler sig tryg. Kassen bør være stor nok til, at tæven kan ligge udstrakt, med lave kanter, så hun kan komme ind og ud, men høje nok til, at hvalpene ikke klatrer ud.

Hav følgende klar inden fødslen: rene håndklæder, saks (desinficeret) til at klippe navlestrengen om nødvendigt, navleklemmer eller tynd tråd, digitalt termometer, varmelampe eller varmepude til hvalpene, dyrlægens nødnummer og transport klar i tilfælde af akut behov.

Lad tæven blive fortrolig med hvalpekassen i god tid. Læg tæpper med hendes duft i den, og opmustr hende til at hvile der. Jo mere komfortabel hun er med stedet, desto roligere bliver fødslen.

Almindelige komplikationer

Dystoki (vanskelig fødsel): Kan skyldes, at hvalpen er for stor, forkert position, eller at livmoderen ikke trækker sig effektivt sammen. Racer med brede hoveder (bulldog, mops, boston terrier) har højere risiko og har ofte behov for kejsersnit.

For tidlig fødsel: Hvalpe født før dag 58 har betydeligt lavere overlevelseschance. Lungerne er ofte ikke færdigudviklede, og hvalpene er ikke i stand til at regulere kroppstemperaturen.

Mælkefeber (eclampsia): Livstruende lavt calciumniveau, der typisk opstår 1–3 uger efter fødslen, men kan også forekomme sidst i drægtigheden. Symptomerne er uro, skælven, stive bevægelser og kramper. Kræver akut dyrlægebehandling.

Dødfødte hvalpe: Kan forekomme særligt i store kuld. Tæven håndterer dette som regel instinktivt, men det kan være følelsesmæssigt hårdt for ejeren. Sørg for, at du har støtte tilgængeligt.

Hvornår skal du kontakte dyrlægen?

Kontakt dyrlægen straks, hvis: drægtigheden overskrider 70 dage uden fødselstegn, tæven virker syg eller meget sløj i løbet af drægtigheden, der går mere end to timer med aktiv trykken uden at en hvalp kommer, der går mere end fire timer mellem hvalpe, når du ved, at der er flere tilbage, tæven har mørk eller ildelugtende udflåd, inden hvalpene er født, eller en hvalp sidder fast i fødselskanalen.

Hav altid dyrlægens vagttelefon og adressen til nærmeste døgnklinik let tilgængelig. Mange komplikationer kan løses hurtigt med professionel hjælp, men forsinkelser kan få alvorlige konsekvenser.

De første dage efter fødslen

Efter fødslen har tæven brug for ro, næringsrigt foder og adgang til friskt vand. Hendes foderbehov stiger dramatisk i dieperioden – en tæve, der dier et stort kuld, kan have brug for 2–3 gange sit sædvanlige foderindtag. Fortsæt med hvalpefoder gennem hele dieperioden.

Hvalpene bør die inden for de første timer for at få råmælk (kolostrum), som indeholder livsvigtige antistoffer. Hold øje med, at alle hvalpene dier jævnligt og tager på i vægt. Vej dem dagligt de første to uger – en hvalp, der ikke tager på, kan have brug for ekstra opfølgning.

Hold hvalperummet rent, varmt (ca. 28–30 °C den første uge, gradvist ned til stuetemperatur) og frit for forstyrrelser. Tæven bør have lov til at hvile med hvalpene i fred, men tjek jævnligt, at alt er i orden.

Find en ansvarlig opdrætter på Pond

Viden om drægtighed og fødsel er central for ansvarlig hundeoppdræt. På Pond finder du verificerede opdrættere, der prioriterer sundhed og åbenhed. Du kan se sundhedstests, følge kommende kuld og tilmelde dig venteliste – alt på ét sted.